Vejrudsigterne står i kø for at fortælle, hvordan vejret er her og der, og hvordan det bliver i morgen. Nogle af de mest populære vejrtjenester blandt danskerne er DMI, TV2 Vejret og Yr.

Hvis man ikke har andet at tale om, kan man altid tale om vejret. Det er en sandhed, der gælder for os danskere over en bred kam. Mange af os tjekker vores vejrudsigter op til flere gange dagligt; vi kunne formentlig vinde medaljer i den disciplin. Nogle af de vejrtjenester, som rigtig mange af os bruger, er DMI’s, TV2’s og den norske Yr.

Men hvilken vejrudsigt skal vi egentlig ty til, hvis vi vil have størst sandsynlighed for at ramme plet, når vi beslutter, om regntøjet skal i rygsækken, og om en ekstra trøje er nødvendig? Hvorfor er vejrudsigterne fra DMI og TV2 forskellige? Hvad pokker er YR for en størrelse, og får de egentlig alle sammen deres forudsigelser det samme sted fra?

Kan man overhovedet regne med, at nogen som helst kan forudsige, hvordan vejret bliver om fem dage? Læs med her, og bliv klogere på vejret – eller i hvert fald på nogle af dem, der forsøger at forudsige det for os.

 

 

Hvad er DMI?

DMI er forkortelsen for Danmarks Meteorologiske Institut.

Med en historie, der rækker næsten 200 år tilbage, er DMI en af de ældste statslige institutioner i Danmark. Det DMI, som vi kender i dag, blev til i 1990, da man lagde Meteorologisk Institut, Flyvevejrtjenesten og Forsvarets Vejrtjeneste sammen.

DMI leverer meteorologisk viden og data til Danmark, Færøerne og Grønland.

Institutionens opgaveportefølje dækker mere end blot prognoser for vejret i morgen og fem dage frem. DMI udsender som bekendt vejrudsigter, og det er også dem, der står bag de officielle varsler om farligt vejr i Danmark. Det kan for eksempel være varsler om snestorm, orkan, skybrud eller isslag.

Men Danmarks Meteorologiske Institut hjælper også piloter, der flyver i dansk luftrum, med oplysninger om vejret på ruten, ligesom instituttet producerer is-information for Grønland og laver scenarier for klimaets udvikling. Det er scenarier, der bliver brugt, når man arbejder med klimatilpasning herhjemme.

 

Hvad er YR?

Yr består af et samarbejde mellem Meteorologisk institutt i Norge og NRK. NRK er den store norske public service-udbyder. Man kan kalde den Norges pendant til DR herhjemme i Danmark.

Hos Yr er det Meteorologisk institutt, som er ansvarlig for datagrundlaget og det faglige indhold på vejrtjenesten, mens det er NRK, som står for formidling, design og det redaktionelle indhold.

Yr blev lanceret i 2007, og tjenesten blev hurtigt meget populær. Blandt de begejstrede brugere er selvfølgelig mange nordmænd, men derudover fik Yr hurtigt masser af brugere langt uden for Norges grænser.

Også vi danskere er blevet taget med storm af den norske vejrtjeneste, og rigtig mange af os bruger den, når vi skal tjekke, hvordan vejret bliver rundt omkring i Danmark i morgen.

Hvad er TV2 Vejret?

TV2 Vejret er navnet bag de vejrudsigter og vejrprogrammer, som bliver udgivet og udsendt af tv-stationen TV2 Danmark.

TV 2 Vejret bruger vejrdata fra blandt andre det anerkendte tyske vejrprognosecenter Deutscher Wetterdienst (DWD) og den amerikanske NWS, når de udregner deres prognoser og laver vejrudsigterne.

TV2 startede med at sende deres vejrudsigter i fjernsynet fra den lille ø Sprogø midt i Storebælt, ja faktisk midt i Danmark, i 1994. TV2 Vejret sendte vejrudsigter fra Sprogø i fire år, og siden det sluttede i 1998, er deres tv-udsendelser og -indslag blevet sendt fra Odense og København.

I dag kan man følge TV2’s vejrudsigter både på tv, på TV2’s hjemmeside, på sociale medier og via tv-stationens vejr-app.

 

 

Hvor finder jeg min vejrudsigt?

Det skorter ikke på tilbud om at få serveret en gratis vejrudsigt. De findes på stort set et hvilket som helst medie. Du kan downloade apps, tjekke Facebook og andre sociale medier, tænde for fjernsynet, lytte til din radio, købe en avis, og du kan gå på vejrtjenesternes hjemmesider eller på nyhedsmediernes sites for den sags skyld. Vejrudsigter finder du alle steder.

Spørgsmålet er selvfølgelig bare, hvilken af dem du kan stole mest på; hvilken der oftest har ret og er mest pålidelig? Og det er et godt spørgsmål – desværre uden et simpelt svar.

 

Hvorfor er vejrudsigterne forskellige?

De prognoser eller vejrmeldinger, man finder hos henholdvis DMI, YR og TV2 Vejret, kan være forskellige; de kan afvige fra hinanden i større eller mindre grad. Vi kender nok alle det med, at den ene vejrudsigt lover os solskin på vores fødselsdag, mens den anden spår om silende regn.

 

Det kan være vældig frustrerende ikke at finde ét klart og enslydende svar på, om man bør invitere til havefest eller halbal, og vi er også mange, der år efter år gerne vil vide, om der kommer sommer til Sdr. Omme, eller vi skal booke en rejse til sydens sol. Landmanden har brug for at vide, hvornår han kan høste, og sejleren vil gerne kende vindens retning og styrke, før han drager til søs.

Men der kan altså lyde forskellige svar fra forskellige vejrudsigter.

Det skyldes, at vejrtjenesterne bruger forskellige data, når de regner på sandsynligheden for for eksempel henholdvis sol og regn. Desuden arbejder meteorologerne de forskellige steder også ud fra forskellige vejrmodeller.

Ethvert forsøg på at forudsige, hvad der sker i fremtiden, er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, og selvom man har seriøse og anerkendte tal og modeller at holde sig til, når man spår om vejret, vil der alt andet lige altid være en sandsynlighed for, at man bliver overhalet indenom af en anden virkelighed end den, som tallene og modellerne har forudset.

 

 

Vejrudsigter for de nærmeste dage er mest pålidelige

Generelt er vejrudsigterne mest sikre, når de handler om, hvordan vejret bliver i den nærmeste fremtid. Hvis man begynder at kigge længere ud i fremtiden end et par dage, er der meget større sandsynlighed for, at prognoserne slår fejl.

Det skyldes, at vejret i Danmark bliver påvirket af vejret over hele kloden. Så når man for eksempel vil forudsige, hvordan det danske vejr bliver den næste uge, skal man tage højde for, at vejret herhjemme bliver påvirket af vejret ude i verden, og man skal bruge en global prognosemodel.

Når man derimod kun er ude på at forudsige, hvordan vejret i Danmark bliver for eksempel de næste to dage, kan man nøjes med at kigge på et meget mindre område, og man kan til gengæld gøre prognosen mere detaljeret og mindre usikker.

 

 

Det danske vejr varierer som bekendt ganske meget. Måske er det endda én af årsagerne til, at vi er så glade for at tjekke vores vejrudsigter. Vi er vant til, at vejret i morgen sagtens kan være meget anderledes, end det er i dag, men vi vil gerne vide, hvad vi kan forvente.

Men hvorfor er vores vejr herhjemme egentlig så omskifteligt?

Det skyldes blandt andet, at Danmark ligger i det såkaldte vestenvindsbælte. Vestenvindsbæltet er karakteriseret af fronter, lavtryk og omskifteligt vejr.

 

Hvilken vejrudsigt rammer bedst?

I videoen herunder kommer videnskab.dk med nogle bud på, hvordan du får mest ud af en vejrudsigt. For måske giver det ikke så meget mening kun at spørge, hvem der laver den bedste eller mest rigtige af slagsen. Måske skal man hellere spørge sig sig selv, hvilke informationer man egentlig har brug for, og hvordan man så får fat i dem…

Se med her:

 

Hvilken vejr-app skal man vælge?

Som bekendt er vejrudsigter ikke længere noget, vi kun ser i fjernsynet som afslutning på aftenens TV Avis eller lytter til i enden af Radioavisen. Vi tjekker hjemmesider om vejret på internettet, og vi bruger vejr-apps på vores smartphones som aldrig før.

Men hvis man er på jagt efter den bedste vejr-app til sin telefon, skal man så vælge den fra DMI, den fra YR eller TV2 Vejrets? Det er tilsyneladende vanskeligt at pege entydigt på én af dem som den objektivt set mest pålidelige.

En mulighed er selvfølgelig at downloade dem alle tre. Så finder man formentlig hurtigt ud af, hvilken præsentation af vejret, man bedst kan lide. Er man mest til DMI’s design, bliver man i bedre humør af brugervenligheden hos YR, eller er layoutet på TV2 Vejrets app bare det, man synes er bedst og nemmest at have med at gøre?

De forskellige apps tilbyder hver især en række services kvit og frit, så måske er det den bedste løsning at hente dem alle tre og prøve dem af.

 

 

Med en vejrapp har du vejrudsigten ved hånden hele tiden, i hvert fald når du har din smartphone på dig. Du kan med få klik på telefonen få både informationer om uv-indekset, femdøgnsprognoser, advarsler om farligt vejr, overblik over dagens vejr i den by, du befinder dig i nærheden af eller i en by på den anden side af jordkloden. Du kan se, hvornår solen står op og går ned, hvordan et eventuelt snevejr bevæger sig, og hvordan badevandstemparaturen er ved stranden tættest på dig.

Så der er alle mulige grunde til at anskaffe sig en vejr-app. Til gengæld er det kun dig selv, der kan finde svaret på, hvilken du vil blive gladest for.

 

Vi har altid talt om vejret

Vi danskere taler meget om vejret, ja. Måske fordi det er et emne, som interesserer os. Måske fordi vejret er afgørende for, hvordan vores dag kommer til at se ud. Eller måske bare fordi det er er et nemt samtaleemne, som altid byder på noget, man kan sige.

Uanset årsagen er det et faktum, at vejret og dét at kunne forudsige det (eller forsøge på det) er en gammel disciplin herhjemme.

Helt tilbage i 1827 blev Meteorologisk Comitée født, da det var blevet besluttet, at Danmark skulle lave såkaldt meteorologiske observationer. Observationerne skulle være både systematiske og landsdækkende, og man oprettede til formålet et centralt observatorium i København. Herfra begyndte man at indsamle systematiske data på landsplan.

I 1872 blev Meteorologisk Institut så oprettet. Her indsamlede og formidlede man informationer om vejret, og den videnskabelige forskning om emnet tog også fart.

 

 

I 1926 fik Danmark en flyvemeteorologisk tjeneste. Den blev oprettet, fordi den civile ruteflyvning havde brug for mere og bedre information om vejrforholdene på flyenes ruter og ved lufthavnene.

Senere blev det til Flyvevejrtjenesten, som kom til at høre under Statens Luftfartsvæsen. Tjenesten skulle fortsat være en hjælp for piloter i dansk luftrum.

I begyndelsen af 1950’erne så Forsvarets Vejrtjeneste dagens lys, fordi også flyvevåbnet havde brug for oplysninger om vejret på og om deres ruter i luften. Forsvarets Vejrtjeneste foretog både observationer, kommunikation og kortplotning.

I 1988 besluttede den danske regering så at sammenlægge vejrtjenesterne i én statslig institution.

Det blev Danmarks Meteorologiske Institut, som vi nok bedst kender som DMI.

DMI har eksisteret siden 1990, og instituttet konkurrerer altså den i dag i dag side om side med mange tjenester om at være danskernes førstevalg, når vi tjekker, hvordan vejret de kommende dage ser ud til at blive.

Et par ting er sikre: Vejrudsigter vil vi (stadig) nødig undvære, og vejret er fortsat et populært samtaleemne. Vi er mere eller mindre afhængige af vores vejrudsigter, og vi ønsker os naturligvis så pålidelig viden som muligt om vind og vejr i morgen herhjemme og ude i verden.

 

Da far var dreng, var julen altid hvid…

… eller var den? Vi slutter denne artikel af med lidt fakta om ét af de populære samtaleemner om vejret.

 

 

Mange af os forbinder jul med sne og har en klar erindring om, at barndommens jule var kridhvide. Spørgsmålet er, om vores hukommelse spiller os et puds, og om vi slet ikke husker vejret, som det egentlig var.

Faktisk er der nogle specifikke betingelser, som skal være opfyldt, før man officielt kan kalde en jul for ‘hvid’.

Hvis mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen, har vi en landsdækkende hvid jul. Det tæller dog ikke, hvis der kun er tale om et lille drys af sne på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.

Hvis man kigger tilbage i tiden med denne definition på hvid jul, går der i gennemsnit 13 år imellem, at vi har hvid jul i Danmark. Det har blandt været aktuelt i årene 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Vejrstatistikken viser også, at i to ud af tre tilfælde er det gråt og mildt vejr sidst på eftermiddagen den 24. december.

 

Kilder:
Dmi.dk
Vejr.tv2.dk
Yr.no
Videnskab.dk
Dr.dk

FAQ BOKS

Hvad betyder DMI?

DMI er forkortelsen for Danmarks Meteorologiske Institut.

Hvad er YR?

YR er en norsk vejrtjeneste. YR’s vejrudsigter er populære i Danmark også.

Hvor ofte har vi hvid jul i Danmark?

Ifølge DMI er der i gennemsnit 13 år imellem de hvide jule i Danmark.

Kan man overhovedet forudsige vejret?

Man kan aldrig forudsige fremtiden med 100 procent sikkerhed, men man bliver bedre og bedre til at forudsige, hvordan vejret bliver i fremtiden. Jo længere man kigger frem, jo større usikkerhed er der forbundet med en vejrudsigt.