Selskabslokaler samler dem, man så sjældent ses med længere
Der var en tid, hvor man var mere ansvarsløs, og man havde næsten al den tid i verden, som der fandtes, hvorfor man næsten havde svært ved at få den brugt.
Man generede ens søskende hele tiden, fordi man ville lege med dem, og ellers gik man over til naboerne for at høre, om de havde tid, eller også ringede man til skolekammeraterne for at høre, om man ikke skulle lave noget sammen.
Nu om dage er det jo en helt anden snak, hvor det bare er svært at finde en enkelt time eller to i hverdagen væk fra børn, arbejde og andre pligter, hvor man bare kan være sig selv.
I en fredelig stund skænker man en tanke til alle dem, som man havde det så sjovt med, da man levede en mere sorgsløs tid, og man tænker på, hvad de laver nu om dage.
De har nok travlt med at have lige så travlt, som man selv har det.
Selskabslokalerne giver anledning til at mindes gamle dage
Man må simpelthen acceptere, at der ikke er den samme tid til at ses med de mennesker, selvom man gerne ville; men man ved dårligt nok, hvor de bor henne.
Så man må finde de større arrangementer såsom en konfirmation, et bryllup eller lignende, som man holder i et selskabslokale, hvor man så kan invitere alle dem, som man har så svært ved at få tid til at ses med ellers.
For folk prøver trods alt at finde tid til at holde fri til at besøge en til de særlige begivenhederne, og før man har set sig om, så sidder man dér og snakker om dengang, man var mindre og havde det sjovt sammen.
Så bliver det her selskabslokale rammen for, at man ser tilbage på de rare tider, som man savner.
